Udtalelser

LAVERE OMKOSTNINGER, HØJ KVALITET OG STOR VÆRDISKABELSE

Udtalelse fra: Indkøbschef v. Facility Management kunde m. 400 medarbejdere

Compass Group har, siden vi flyttede vores kontor i 2011, varetaget en række af vores FM-serviceydelser. Som de fleste virksomheder i Danmark har vi et stort fokus på vores interne omkostninger, og vi forsøger konstant at optimere og tilpasse vores omkostninger i forhold til udviklingen på markedet og vores interne behov. Vi har derfor strenge krav til vores leverandører om at være proaktive og udfordre os i dagligdagen, således at vi kan fastholde og styre vores omkostninger og serviceniveauer.

Compass Group har hurtigt lært at forstå vores behov og krav og har igennem vores kontraktperiode været proaktive og løbende præsenteret os for værdiskabende tiltag. Et afledt resultat af dette kan aflæses direkte på vores bundlinje – uden at vi er gået på kompromis med vores høje serviceniveauer – og vi kan i dag stolt sige, at vores totale omkostninger er lavere, end de var tilbage i 2011.

Vi anser i dag Compass Group som mere end blot en strategisk leverandør. De er en integreret del af vores virksomhed, hvilket – i vores optik – kan spores i det højere engagement, den effektivitet og kvalitet i de services, de udfører for os.

Compass Group leverer stor drifts- og forretningsnytte for os, og de evner at have fokus på at levere de forventede resultater/serviceniveauer og finder/udvikler de rigtige løsningskoncepter, som passer til netop vores koncern.

Vi anser Compass Group som en strategisk leverandør, og igennem vores konstruktive og proaktive dialog har vi udviklet vores engagement til at være særdeles værdiskabende for begge parter. Dette har medført, at vi løbende igennem årene har udvidet vores totale engagement med Compass Group til at inkludere flere services på vores hovedkontor end planlagt ved kontraktstart, og de leverer nu også ydelser til yderligere to af vores andre lokationer i Danmark.

Ovenstående positive samarbejde har betydet, at vi i år har valgt at forlænge samarbejdet med Compass Group for endnu en periode.

 

STOR VÆRDISKABELSE – HØJ KVALITET – STOR FLEKSIBILITET

Udtalelse fra: Direktør v. Food kunde m. 10.000 årlige gæster

Levy Restaurants har siden 2011 varetaget cateringen ved vores arrangementer. Vi går efter kvalitet, og det er vores erfaring, at det på den lange bane ikke betaler sig at gå på kompromis – heller ikke med catering – mad er jo en tillidssag! Derfor har vi i klubben taget den beslutning, at vi vil være sikre på kvaliteten af det leverede, og vi betaler hellere lidt mere. Og det er den helt rigtige beslutning. Vi får masser af positiv respons på vores VIP-arrangementer.

Levy Restaurants er således en værdiskabende partner for vores forretning, idet vores succesfulde VIP-arrangementer trækker flere og flere deltagere, og det kan ses på bundlinjen.

Fra starten af vores samarbejde med Levy Restaurants har deres ledere og medarbejdere vist deres professionalitet, og de udviser stor respekt over for vores forretning. Med et stort engagement har de sat sig ind i vores univers og formår med et stort drive at levere lige dét ekstra, som vi efterspørger – lige fra den høje kvalitet til den åbne og tillidsskabende dialog.

Levy Restaurants’ professionelle og meget engagerede medarbejdere er vores forlængede arm i serviceringen af vores gæster. Vi oplever en samarbejdspartner, der er fleksibel og lydhør over for vores ønsker, uanset om det er i forbindelse med små arrangementer med få deltagere eller store med op til 1750 menuer. Det giver tryghed og ro i maven, at vi ved, at de via deres fleksibilitet kan håndtere cateringen uanset omfanget.

Vi anbefaler derfor gerne Levy Restaurants til andre klubber.

 

SYNLIGHED – KVALITET – PROAKTIVITET

Udtalelse fra: Servicechef v. Cleaning kunde m. 7000 brugere og medarbejdere

Siden 2013 har Eurest Services varetaget rengøringen i vores organisation, der omfatter 35.000 m2 fordelt på 4 afdelinger. En af de vigtigste forskelle vi oplever, sammenlignet med tidligere leverandører, er bemandingsniveauet til udførelse af opgaven og synlighed i ledelsesstilen.

Det giver tryghed og tillid, at Eurest Services kan levere den aftalte service, når vi oplever, at lederne er synlige. Der er en serviceleder på hver afdeling, og vores kontaktperson er vitterligt en person, som vi kan komme i kontakt med. Vi mødes jævnligt og går rundt i lokalerne på de enkelte afdelinger, mens vi har en dialog om samarbejdet.

Eurest Services tager overholdelse af aftaler alvorligt, og gør alt for at overholde kontraktens præmisser om kvalitet. Er der problemer eller områder, der skal rettes op på, tager de hånd om det med det samme. Og de følger op på de aftaler, vi indgår. De er proaktive og innovative i deres metoder, og man mærker tydeligt, at der er en professionel virksomhed bag personalet, som sikrer en kontinuerlig udvikling af rengøringsmetodikker samt styrer udviklingen ud fra hensyn til arbejdsmiljø og miljø.

 

QUALITY – PROACTIVE – OPTIMIZATION

Udtalelse fra: Category Manager v. Facility Management kunde m. 230  medarbejdere 

We have worked with Compass Group since 2010, and have recently extended the contract period for another 3 years.

The decision to extend the contract was based on the high level of quality and collaboration. Compass group showed themselves to be very proactive regarding optimization of the processes and showed detailed initiatives to further improve their service for the upcoming contract period.

 

 

KVALITET – SIKKERHED – INNOVATION

Udtalelse fra: Offshore Installation Manager v. Food kunde m. 200 medarbejdere

Medarbejdernes velfærd og sikkerhed er i fokus i vores virksomhed og har givet os et ry for at være den bedste arbejdsplads i Nordsøen. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og hygiejne på cateringen – her skal ikke spares! Det er essentielt, at vores samarbejdspartnere forstår disse værdier, og at de er indarbejdet i leveringen af deres services.

ESS er en mangeårig partner, der siden starten i 1999, i den grad har forstået at integrere vores fokus på velfærd og sikkerhed – og dette på et meget højt niveau i leverancerne. Inden for cateringen udgør ESS rygmarven i vores sikkerheds- og hygiejnepolitikker, ligesom catering-teamet følger vores politikker og værdier inden for adfærd og sikkerhed til punkt og prikke på den øvrige platform.

ESS har forstået, hvor vigtig maden er – ikke blot i forhold til, at vores medarbejdere arbejder 12-15 timer i døgnet, men også at maden udgør dagens højdepunkter. De har udviklet et koncept, Food in Balance, med 8 temaer pr. år, der sikrer, at vores medarbejdere får et tilstrækkeligt antal kalorier i en balanceret ernæring samt madoplevelser, som giver kolorit i dagligdagen. Medarbejderne har modtaget konceptet kanongodt, og alle ser frem til de daglige madoverraskelser. I 2008 blev vores kantine kåret som Danmarks bedste kantine.

Man kunne frygte, at leverandørerne i et langvarigt samarbejde bliver lidt søvnige, men det er ikke sket her. Tværtimod – engagementet og lysten til at gøre det bedre er stadig helt intakt. På vores kvartalsvise sikkerhedsmøder mærker vi tydeligt, at ESS har en HSE (Health, Safety & Environment)-afdeling, der er dedikeret til at udvikle og forbedre sikkerhedspolitikker og miljøhensyn. Det samme gør sig gældende ved udvikling af madprogrammer til os.

ESS sætter en ære i at være innovative inden for områder, der ligger os meget på sinde, og det er en af årsagerne til, at vi har samarbejdet i så mange år. Udover dette er der bløde elementer, som også har stor betydning: En tæt dialog, der er åben og ærlig, gensidig respekt og stor fleksibilitet i forhold til vores behov.  Elementer, som vi forventer også at være bærende i samarbejdet fremadrettet, og som gør, at vi forventer at fortsætte det gode samarbejde mange år endnu.

 

INTEGRATION – EFFEKTIV STYRING – PROFESSIONALISME

Udtalelse fra: General Manager v. Facility Management kunde m. 1500 medarbejdere 

Eurest Services har siden 2010 varetaget rengøringen i vores virksomhed, men i 2014 udvidede vi samarbejdet til en Facility Management-aftale. Som i andre store virksomheder koncentrerer vi os i stadig højere grad om at styrke vores kernekompetencer og søger at overdrage driften af de omgivende services til andre, der har bedre kompetencer til at løse opgaverne på en omkostningseffektiv måde.

Vi søgte derfor efter en integreret løsning, hvor vi kunne få en professionel håndtering af alle vores udenomsservices – fra rengøring, kantine og reception til alle de forskellige handyman-opgaver. Valget af samarbejdspartner faldt på Eurest Services, der i en del år har været leverandør på vores rengøring.

Eurest Services har en professionel tilgang til Facility Management-opgaven. De har sat sig ind i og forstået, hvilke interne behov vi har, og det har dannet grundlag for, at vi udarbejdede en løsning, hvor vi får den service, som vi ønsker – hverken for meget eller for lidt! Deres viden om os og vores behov gør også, at samarbejdet er præget af proaktivitet og en kontinuerlig udfordring på serviceniveau, ud fra devisen ”need to” og ikke ”nice to”. Herudover har vi hele tiden mulighed for at tilkøbe ekstra services, hvilket betyder, at vi får fleksibilitet samt en større bevidsthed omkring omkostninger til disse services – og det er med til at drive omkostningerne ned.

Den åbne dialog og deling af viden er et fast element i samarbejdet, og sammen med Eurest Services-transitionsteamet er vi godt på vej til at få den rette FM-løsning. De er gode til at fastholde den løbende dialog for derigennem kontinuerligt at kunne udfordre os på serviceniveau samt optimere de behov, vi fremadrettet vil få – generelt og/eller i perioder.

Eurest Services er mere end en strategisk partner, de er på vej til at blive en integreret del af virksomheden. De har formået at skabe et samlet team bestående af medoverdragede og Eurest Services-personale, som i fællesskab arbejder på at løse opgaverne som aftalt. Der er indført effektive strukturer i styring af opgaverne, og der er skabt en fleksibilitet, som er skalerbar. Ressourceforbruget bliver løbende optimeret og har blandt andet givet personalet mulighed for at udvide deres jobfunktioner.

Med en Eurest Services’ Facility Management-løsning høster vi nu frugterne af, at deres kernekompetencer dækker vores behov til glæde for os, medarbejderne og vores gæster.

 

STABILITET – FLEKSIBILITET – ANSVARLIGHED

Udtalelse fra: Logistikassistent v. Industrirengøringskunde m. 320 medarbejdere

Vores virksomhed er en stor spiller inden for vores branche, og vores slutkunder er meget afhængige af os. Nedetid i produktionen har således en kæmpestor betydning, og det er derfor vigtigt, at alt spiller; selv rengøringen er vigtig for at fastholde flowet i vores produktion – både til daglig, men også i ekstraordinære perioder.

Eurest Services har udført rengøring af vores produktionsområde siden 2008, og et gennemgående træk for samarbejdet er en stor stabilitet i servicen.

Vi oplever, at servicen forløber smidigt og effektivt. Rengøringspersonalet tager ansvar for deres arbejdsopgaver og har også en fleksibel tilgang, der betyder, at de også påtager sig ekstraopgaver, når dette er påkrævet. De møder til tiden og passer arbejdet som aftalt.

Ved ferier og sygdom er vi også sikret, at rengøringen bliver udført. Via en turnusordning, hvor medarbejderne kommer rundt på de forskellige områder, sikrer Eurest Services, at medarbejderne har en viden og rutine, som gør, at de kan springe til ved sygdom. Herudover er der også faste vikarer, som kan tage over.

Vi håber, at vi kan fortsætte det gode samarbejde mange år frem i tiden. Vi er i al fald sikre på, at stabiliteten i leverancerne og kendskabet til vores virksomhed kan spille en afgørende rolle, når vi næste gang skal have kontrakten i udbud.

 

DRIFTSIKKERHED – HØJ KVALITET – PROAKTIVT SAMARBEJDE

Udtalelse fra: Rengøringskoordinator v. Facility Management kunde m. 400 medarbejdere og 500.000 besøgende gæster årligt

Compass Group har siden 2013 varetaget en række af FM-serviceydelser i vores 33.000 m2 store hus. For et hus som vores med ca. 1500 store og mindre arrangementer årligt er det umådeligt vigtigt, at vores brugere af huset og gæster får den totaloplevelse, som vi har lovet. Alle detaljer er vigtige, og for os er det ekstremt vigtigt, at vores samarbejdspartnere leverer som aftalt. Leveringssikkerhed er derfor et meget essentielt punkt ved et samarbejde med os. 

Vi har prøvet en del igennem årene, og siden vi indledte samarbejdet scorer Compass Groups kontinuerligt højest i vores benchmarking. En af årsagerne er, at vi har meget tæt dialog, og at de er lydhøre over for vores behov og reagerer med det samme. En anden er synligheden af deres ledere, hvilket gør samarbejdet nemt og effektivt. Deres engagement og indsigt i vores forretning betyder, at de er en integreret del af den værdi, som vi skaber for gæsterne i vores hus til møder samt små og store arrangementer. Deres ledere er innovative og sparrer med os omkring omkostningsoptimering og forbedringer i servicen.

Compass Group har styr på deres leverancer og medarbejdere og er til at stole på. Gennem en proaktiv og åben dialog formår de at levere kundetilpassede løsninger, der betyder, at vi kan holde, hvad vi lover vores kunder – den rigtig gode oplevelse. Vi er meget tilfredse med samarbejdet!

 

INNOVATION – UDFORDRINGER – OMKOSTNINGEFFEKTIVISERING

Udtalelse fra: Områdechef v. Food kunde m. 4.000 medarbejdere og 24.000 brugere

Vores institution samarbejder med Chartwells om et kantine set-up, der er yderst følsomt over for vores slutbrugers mening. Samarbejdet bliver evalueret internt 4 gange årligt af et brugerudvalg bestående af ca. 15 repræsentanter og her scorer Chartwells højt på nytænkning. Udgangspunktet for samarbejdet var et opbrud med den traditionelle forståelse for kantinedrift, og Chartwells har med stor entusiasme og engagement taget udfordringen op.

Chartwells har med en innovativ tilgang formået at udvikle et unikt koncept for at imødekomme brugernes behov for variation i udbuddet, mobile enheder og ”to-go” mad og drikke. Et koncept, der er meget ambitiøst og nytænkende, og som resulterede i, at de scorede maksimale points i innovation i forhold til konkurrerende udbydere.

Meget karakteristisk for samarbejdet er også, at Chartwells har en rigtig god forståelse for de særlige udfordringer, vi har. Der er kamp om ressourcerne, og innovation i cateringen betyder derfor ikke, at der er dømt tag selv-bord. Vi har regelmæssige møder, hvor vi følger op på samarbejdet og innovation. Med gensidig respekt og lydhørhed finder vi løbende en, for alle parter, udbytterig balance mellem innovation og det eksisterende budget.

Chartwells er også meget konstruktive i forhold til afledte effekter af samarbejdet. Fx fremkom vi med forslag om affaldssortering, der ville give os en hel del besparelser, og disse blev imødekommet med stor fleksibilitet.

Det gode samarbejde er således til stor glæde for os og vores slutbrugere, og vi får til fulde indfriet vores forventninger til innovation og nytænkning.

 

DRIFTSIKKERHED – TROVÆRDIG SAMARBEJDSPARTNER – TRYGHED

Udtalelse fra: Facility Service Senior Assistant v. Food og Cleaning kunde m. 380 medarbejdere

Eurest Services har siden 2010 varetaget catering og rengøring i vores produktionsvirksomhed. Vi oplever Eurest Services som en samarbejdspartner, som vi trygt overlader serviceopgaverne til. Vi har en god og tæt dialog med deres leder, og et ”nej” – eller ”det kan ikke lade sig gøre” er ikke noget, vi hører. Tværtimod oplever vi en lydhørhed over for vores idéer og ønsker – og at de holder, hvad de lover.

I den tid, vi har haft Eurest Services som samarbejdspartner, har jeg stort set ikke modtaget nogen klager fra medarbejdere eller besøgende over rengøringen eller cateringen. Som hovedregel kører tingene med sikkerhed og stabilitet.

Vi har oparbejdet en stor tillid til, at Eurest Services’ ledere og medarbejdere ”er på”, og at lederen har sikret sig, at alle er orienteret om aftaler og løsningen af opgaverne. Det er en god fornemmelse, at jeg ikke skal bruge tid på at følge op på leverancerne. Det giver stor tryghed at vide, at alle opgaver bliver løst som aftalt – uden at skulle bekymre sig om kvaliteten.

Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Eurest Services.

 

OPSTART – INNOVATION – PARTNERSKAB

Udtalelse fra: Project Manager v. Food kunde m. 525 medarbejdere

Vores virksomhed var i en proces, hvor vi skulle samle vores 4 afdelinger på én ny lokation. I denne fase skulle vi indrette kontorer, kantine og køkken til over 500 mennesker, hvilket var en rigtig stor opgave. Helt fra salgsfasen og til Eurest indgik kontrakten med os, har de med stort engagement haft gode og kreative input til alt fra indretning af køkkenet, selve kantineløsningerne og til indretning af kantineområdet. 

Fra starten har Eurest været meget proaktive og ageret som vores samarbejdspartner. De har i en god og konstruktiv dialog udfordret os på, hvad vi ville med kantinen på et helt overordnet plan, men også på detaljeniveau. Nogle af resultaterne heraf er fx indførelse af morgenbrødsordning samt en restaurant-tilgang ved store arrangementer. Disse tiltag er blevet vældigt godt modtaget, og vi har kun fået ros fra medarbejderne.

Eurest er meget løsningsorienterede, og vi oplever, at vi sidder på samme side af bordet. De er konstruktive i forslag til løsninger, samtidig med at de er lydhøre over for vores situation og idéer. Det kom især til udtryk, da vi ikke var helt færdige med køkken- og kantineområdet, da vi flyttede ind. Her formidlede de på en god og konstruktiv måde, hvilke krav som var nødvendige, for at køkkenet skulle kunne fungere, og kom samtidig med gode inputs til løsninger af udfordringerne.

Selv i den korte periode, som vi har samarbejdet, har vi allerede oplevet, at Eurest ikke står stille. De vil videreudvikle, og de har blandt andet inviteret en af deres ”top chefs” ind for at inspirere kokken og kantinepersonalet samt for at udvikle nye menuer til vores kantine.

Både i den indledende kontakt med Eurest samt i det daglige arbejde oplever vi, at Eurest tilgår opgaverne med engagement, kreativitet og fokus på løsninger, der fungerer for begge parter. Vi er begejstrede!

 

PARTNERSKAB – TÆT DIALOG – VÆRDIER

Udtalelse fra: Site Manager v. Food og Cleaning kunde m. 200 medarbejdere 

Eurest Services har siden 2013 varetaget rengøring og fra 2014 kantinen i vores virksomhed. Vi ser Eurest Services som en tæt samarbejdspartner, der formår at understøtte vores forretning. Via en løbende og tæt kontakt mellem vores kontaktpersoner, men også i Eurest Services’ bagland, udvikles løsninger, der matcher vores behov. 

Samarbejdet med Eurest Services udmøntes bl.a. i en åben og fleksibel dialog, hvor alle er lydhøre over for ønsker og inputs.

I et så tæt samarbejde som vores har det stor betydning, at Eurest Services’ afspejler vores egne værdier og holdninger til service og levering af løsninger. Vi har fokus på, at der er orden i tingene – lige fra personalet til de innovative og miljørigtige løsninger. Og vi er ikke i tvivl om, at der er styr på det i Eurest Services. Medarbejderne behandles ordentligt, de er dygtige, ansvarsbevidste og til at stole på. Det mærker vi ved, at engagementet hos medarbejderne er stort – alle engagerer sig og er friske på at gøre lidt ekstra, ikke mindst, når det brænder på.

Det positive samarbejde betyder, at vi anbefaler dem til nye kunder på stedet.

 

GODE RELATIONER – INNOVATION – PROAKTIVITET

Udtalelse fra: Controller v. Food og Cleaning kunde m. 170 medarbejdere 

Igennem 15 år har vi samarbejdet med Eurest Services på rengøring, og i 2006 udvidede vi samarbejdet til også at omfatte kantine. Årsagerne til vores mangeårige samarbejde er meget enkle: Gode relationer og innovation! 

Vi har fantastisk gode relationer til det dygtige og stabile personale. Hos kundechefen oplever vi derudover også en proaktivitet og imødekommenhed, der er med til at sikre, at vores behov og ønsker bliver mødt. Der er løbende opfølgning, og vi kan altid være sikre på, at aftaler bliver fulgt til dørs. Kundechefen er også altid parat til at sparre på idéer til effektivisering eller besparelser, hvilket er en stor hjælp i det løbende arbejde med at sikre den rigtige service til den rigtige pris.

Eurest Services har fingeren på pulsen og et ønske om at være kreative og nytænkende. Det oplever vi blandt andet i servicen i kantinen. Konceptet er blevet udviklet til os, og nu har vi også mulighed for at købe diverse hjemmelavede madvarer og ingredienser med hjem – et initiativ, som medarbejderne har taget vældigt godt imod.

Vi kan kun understrege, at vores samarbejde bare fungerer rigtigt godt!

 

KVALITET – PROAKTIVITET – BESPARELSER

Udtalelse fra: Category Manager v. Food og Cleaning kunde m. 2000 medarbejdere

Vores virksomhed har over 10 forskellige lokationer, hvor vores medarbejdere oplever samme kvalitet i rengøring og kantine. Det er udfordringer, der stiller store krav til Eurest Services-personalet og ikke mindst til deres ledere. En udfordring, som de imødekommer med en åben dialog og synlighed. I kombination med stor lydhørhed og proaktivitet får vi leverancer, der scorer højt i undersøgelser om medarbejdertilfredshed. 

Eurest Services er en sparringspartner, der gennem de seneste 15 år har ageret som vores forlængede arm i leverancerne af services. I praksis udmønter det sig i en større gennemsigtighed, end vi normalt har med leverandører, og det betyder rigtigt meget, når vi drøfter økonomi og leverancer – og ikke mindst, når vi skal finde områder, der kan gøres mere omkostningseffektive.

Vi oplever, at Eurest Services har et oprigtigt ønske om at imødekomme vores ønsker og behov. De har et mål om at få samarbejdet til at køre optimalt – også selvom det betyder, at de skal yde lidt ekstra i en periode. De er hurtige til at tage forslag op eller selv komme med forslag: Fx havde vi et ønske om at finde besparelser inden for kantine-området, og her kom de med forslag til at mindske madspild. Derudover kører vi lige nu en prøveperiode i kantinen, hvor vi på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen er i gang med at ændre sortimentet i kantinen. Eurest har i det projekt været imødekommende og accepteret at lave en test, selvom det udfordrer økonomien for dem.

Det giver umådelig stor tryghed i samarbejdet, at Eurest Services udviser åbenhed og gennemsigtighed i leverancerne – især når vi taler om services som mad, hvor følelser og kultur spiller en stor rolle. Vi ser derfor kun frem til at fortsætte samarbejdet mange år endnu.

 

HØJ KUNDETILFREDSHED – INNOVATION – KREATIVITET

Udtalelse fra: Indkøber v. Food og Cleaning kunde m. 160 medarbejdere

Vi har samarbejdet med Compass Group på rengøring og kantine siden 2006, og vi er yderst tilfredse med dem som samarbejdspartner både med hensyn til det økonomiske set-up, men også i kvaliteten af de leverede ydelser. 

For en produktionsvirksomhed som vores er maden en vigtig del af medarbejdernes hverdag. Og det forstår Compass Group. På en nytænkende måde sørger de for variation og sund mad i kantinen, og udvalget tager jævnligt udgangspunkt i temaer og gimmicks. De påtager sig også et ansvar for at informere vores medarbejdere om de sunde valg, og formidler på en god måde konceptet for sammensætning af et sundt måltid. Trods meget fokus på sundhed og velvære, er der dog også plads til at efterkomme medarbejdernes ønsker for lidt usundt en gang i mellem – og så kan det forekomme, at fx kvalitets-hotdogs bliver en del af kantinens udvalg for en dag!

Compass Group udfører med mellemrum en tilfredshedsundersøgelse for at vurdere samarbejdet, og der er ingen tvivl hos medarbejderne – hver gang scorer Compass Group højt. Vi har et godt samarbejde, som vi forventer, vil fortsætte mange år frem i tiden.

 

LYDHØRHED – ENGAGEMENT – KVALITET

Udtalelse fra: Kostkonsulent v. Food kunde m. 530 brugere

Vores kommune har siden 2007 samarbejdet med Din Private Kok om levering af mad til hjemmeboende pensionister og siden 2011 om døgnkost til plejecentrenes beboere. I kommunens værdigrundlag om den gode service ligger implicit en forventningsafstemning med vores brugere. Det er derfor vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere er indstillet på at være lydhøre over for brugernes behov og ønsker.

Din Private Kok udviser et stort engagement og en velvillighed til at deltage i vores møder og brugerråd, hvor behov og ønsker bliver drøftet i forhold til økonomi, logistik og de politiske rammer. De er lydhøre og gode til at holde en tæt dialog med modtagekøkkenerne og mig. De gennemfører også brugerundersøgelser, der sammen med de øvrige dialoger danner grundlag for løsninger, der tilgodeser så mange ønsker og behov som muligt.

Vores nuværende løsning med Din Private Kok betyder blandt andet, at vi har reduceret unødvendige omkostninger i forhold til madspild, og at vi får ferskvarer og kølemad, der kan forberedes på centrene. Via et onlinesystem bestiller vi netop de varer, som vi rent faktisk bruger på plejecentrene, og ikke et sortiment som tidligere. Vi tilgodeser både kvaliteten i maden og forbedrer servicen over for beboerne ved at kunne tilberede ferskvarer og kølemad på centrene. Beboerne har nu har fornøjelsen af også at dufte, høre og se maden blive forberedt.

Samarbejdet med Din Private Kok fungerer rigtigt fint, og vi kan klart anbefale andre kommuner en tilsvarende løsning.

 

Del dette:
Email to someoneShare on FacebookTweet about this on TwitterGoogle+Share on LinkedIn