Compass Group PLC indgår aftale om opkøb af Fazer Food Services

11. juni 2019: Compass Group PLC, som er et førende globalt selskab inden for fødevareservices, meddeler i dag at man har underskrevet en aftale med selskabet Fazer Group, en international familieejet FMCG og direkte forbrugerkoncern, vedrørende opkøb af Fazer Food Services, for en virksomhedsværdi på omkring 475 millioner euro.1

Fazer Food Services er en velkendt virksomhed inden for fødevarecatering i Norden. I 2018 havde virksomheden indtægter på ca. 600 mio. euro med aktiviteter i Finland, Sverige, Norge og Danmark og på tværs af flere sektorer, herunder erhvervsliv, uddannelse, sundhedspleje, seniorer og forsvar.

Handlen vil styrke Compass Groups eksisterende tilbud og gøre det muligt for Compass at skabe mere overbevisende og innovative løsninger til sine kunder og forbrugere. De to virksomheder deler et tydeligt fokus på højkvalitets fødevarer, enestående kundeservice og et engagement i bæredygtighed.

Compass Group, som har hovedkontor i Storbritannien med aktiviteter i omkring 45 lande og er en af verdens førende leverandører inden for fødevareservices, beskæftiger 600.000 kolleger verden over og serverer over 5,5 milliarder måltider om året. Compass Group driver virksomhed under en række mærker på det nordiske marked, herunder Eurest, Chartwells, Medirest, ESS og Levy Restaurants.

Dominic Blakemore, CEO for Compass Group PLC, udtalte:

‘Fazer Food Services er en særdeles velanset fødevarevirksomhed i Norden, og er ligesom Compass fokuseret på højkvalitets fødevarer, kulinarisk innovation, bæredygtighed og god kundeservice. Jeg er meget glad for at vi, sammen med vores eksisterende kolleger i regionen, vil yderligere kunne forbedre vores produktpalette på det nordiske marked.’

Christoph Vitzthum, bestyrelsesformand og adm. direktør for Fazer Group udtalte: ”Vi er sikre på at Compass vil blive et godt hjem for Fazer Food Services. De er en førende fødevarevirksomhed med en global rækkevidde og et veletableret omdømme. Vore to virksomheder deler lignende værdier med et klart fokus på fødevarer, fremragende kundeservice og en forpligtelse over for mennesker. Selvom vi er kede af at se, at mange af vores kolleger forlader Fazer Food Group, mener vi, at denne overtagelse vil gøre det muligt for Fazer Food Group at nå sit fulde potentiale.”

Handlen er underlagt EU-Kommissionens konkurrencegodkendelse, og efter overtagelsen vil Fazer Food Services ca. 7.000 ansatte, forenes med de 6.000 personer, som Compass Group PLC beskæftiger i regionen.

(1) Indledende kontant vederlag forventes at være € 420 mio. med resterende kontingent vederlag forfalden til betaling inden for syv år. De nøjagtige endelige vederlag vil afhænge af afslutningsbalancen og indtjeningspotentialet.

Investor forespørgsler
Kate Postans/Helen Javanshiri/Agatha Donnelly +44 (0) 1932 573000

Medieforespørgsler
Kaisa Rajala (Cocomms) +358 40 5231361
Tim Danaher/Fiona Micallef-Eynaud (Brunswick London) +44 (8) 410 32 180
Peter Lindell / Oscar Karlsson (Brunswick Stockholm) +46 (8) 410 32 180

Hjemmeside www.compass-group.com

Bemærkninger til redaktører
Om Compass Group PLC
Compass Group PLC er et førende globalt selskab inden for fødevareservices, som årligt omsatte for GBP 23,24 mia. i året frem til 30. september 2018.  Selskabet driver virksomhed i omkring 45 lande, beskæftiger 600.000 medarbejdere og serverer over 5,5, mia. måltider hvert år. Selskabet har specialiseret sig i at levere fødevarer og en række supporttjenester på tværs af kerneområderne Erhverv & Industri, Sundhedspleje & Seniorer, Uddannelse, Sport & Fritid samt Forsvar, Offshore & Afsidesliggende, med en etableret portefølje af varemærker.

Om Fazer Food Services
Fazer Food Services er en velanset, førsteklasses fødevarevirksomhed i Norden, som driver flere end 1.000 restauranter, som dagligt serverer omkring 500.000 måltider. Virksomheden har omkring 7.000 ansatte spredt over Finland, Sverige, Danmark og Norge og skabte i 2018 en omsætning på 600 mio. euro. Fazer Food Services driver desuden et produktionskøkken i Estland. Fazer Food Services har specialiseret sig i fødevareløsninger af høj kvalitet til kunder inden for sektorer som Erhverv & Industri samt Uddannelse, Sundhedspleje og Forsvar.