Compass Group er ny kantineleverandør i Folketinget

Vi siger det gerne med stolthed fra talerstolen: Fra den 1. juli overtager vi kantinedriften i Folketinget.

Folketinget er ikke en hvilken som helst arbejdsplads. Det er stedet, hvor Danmarks vigtigste beslutninger træffes. Hvor dagligdagen er præget af stramme tidsplaner, afgørende samtaler og beslutningsprocesser, som kræver fokus og energi fra morgen til aften. En levende institution med sin helt egen puls – og et ansvar, vi tager dybt alvorligt, når vi fra 1. juli dagligt serverer mad til ca. 1.400 mennesker i huset.

Vores løsning rummer tre spisesteder samt en restaurant og to caféer, herunder en café i den smukke, gamle bibliotekshave, der i sommerhalvåret er åben for alle og bliver et naturligt åndehul midt i en travl arbejdsdag.

Fundamentet for al mad, vi laver, er friske råvarer i sæson og gastronomisk håndværk. Ud over den daglige frokost kan Folketingets gæster se frem til blandt andet fredagsbrunch, der giver dagens arbejde en varm og god start.

Månedlige arrangementer samler huset på tværs og skaber rum til fælles dialog, der ikke altid har en post på dagsordenen. Og mødeforplejning leveres diskret og effektivt direkte til mødelokalerne, når dagen kalder på service i særklasse.

Martin Pinstrup, kommerciel direktør i Compass Group, siger om det nye samarbejde:

“Folketinget er et af Danmarks mest betydningsfulde og mest levende arbejdssteder, og det er et ansvar, vi tager meget alvorligt. Med vores mad- og forplejningsløsninger skal vi være med til at skabe de bedste hverdage, der giver energi til det arbejde, der foregår her. Det forpligter os – og det glæder os.”

Foto af: Christoffer Regild (Folketingssalen)

Del:
Nyheder