Alt hvad du skal vide om generationernes præferencer

I vores forrige artikel skrev vi om vigtigheden af at tilgodese alle fire generationer på arbejdspladsen. Men hvordan gør man så det rent praktisk, når Compass Group hver dag mad serverer mad for over 100.000 gæster? Få her et unikt indblik i Compass Group’s viden om generationstilpassede madoplevelser.

Generationseksperter med fingeren på pulsen

For at være på forkant og forblive førende inden for generationstilpassede madoplevelser, samles Compass Groups madeksperter verden over så ofte som muligt, for at diskutere mega-trends, globale trends og mere specifikke og individuelle trends. Samtidig foretages der jævnligt lokale målgruppeundersøgelser. Det giver en præcis indsigt i de helt konkrete behov, som der er i den enkelte personale- eller campusrestaurant.

Naturligvis kan man ikke skære alle over en kam, men Compass Group har samlet deres vigtigste viden om hver generation – naturligvis med mad for øje – og her er deres guldkorn:

Generation B (1945-1960): Her er der fokus på det traditionelle og genkendelige. Oftest spiser babyboomers, som de også kaldes, tre hovedmåltider om dagen: Morgenmad, frokost og et varmt traditionelt måltid til aftensmad (kød og kartofler). De vælger gerne proteinholdig mad, og så har de også stor fokus på sundhed for at styrke deres helbred. Desuden går de også gerne efter mad de kender fra rejser, så derfor betyder traditionelt, ikke kun sovs og kartofler.

Generation X (1961-1980): For denne generation handler det om personligt tilpasset mad. De vil gerne selv sammensætte deres mad og sætte deres unikke særpræg på oplevelsen. For eksempel vil de gerne selv justere smagsoplevelsen ved ekstra krydring med eksempelvis forskellige salsa, nødder etc. eller i caféen eller juicebaren, justeres med special mælk i kaffen eller ekstra ingefær i juicen.

Generation Y (1981-1995): Denne generation, også kaldet millenials, elsker at snacke på alle tidspunkter af døgnet. De er ikke særlig traditionsbundne, og de spiser hvad de har lyst til, om det er så er burrito til morgenmad eller grød til aftensmad – så gør de det. De er brandloyale og identificerer sig ofte med koncepter som passer til deres personlige værdier.

Generation Z (1996-2010): Den yngste generation beskrives også som flexitarians, for de holder af vegetar- eller veganermåltider. Det betyder ikke, at de fravælger kød fuldstændigt. Derimod betyder det, at de ved hvad der er godt for dem, og spiser de kød eller fisk skal det være forsvarligt og etisk produceret. Bæredygtighed og en holistisk tankegang står meget højt på deres agenda. De er gode til at tilpasse sig ændringer og er meget globalt orienteret. Også kaldet digitale indfødte, inspireres denne generation ofte af mad på de digitale medier.

Fra viden til praksis

Al denne viden og ekspertise bliver dagligt omsat til handling, når Compass Group serverer mad for deres over 100.000 gæster over hele landet. Blandt andet derfor har deres koncept Friends of Food, som tager udgangspunkt i trends og generationer, været så populær i hele landet. Her skiftes der jævnligt mellem koncepter som Grandma’s Kitchen, der serverer solide nostalgiske retter, VEG Revolution, der har fokus på plantebaserede proteiner og Global Kitchen som tager udgangspunkt i et autentisk verdenskøkken. Desuden har Compass Group introduceret food courts med front cooking, og mange muligheder for snacking. Her gøres der op med almindelige spisetider eller der laves nye convenience muligheder efter personale- og campusrestauranternes lukketid. Tiltag som samtlige generationer i dagens Danmark, har taget rigtig godt imod.

Del:
Nyheder