At kunne handle når det gælder

Hos Compass Group tager vi sikkerhed alvorligt! Både for vores medarbejdere og for vores gæster. Vi tror på at alle fortjener en tryg hverdag, og at vi sammen kan passe på hinanden.

Derfor afholdt vi forleden et ud af flere førstehjælpskurser, hvor kollegaer fra forskellige teams var samlet for at træne, øve og blive endnu bedre til at handle i nødsituationer.

”Vi kan godt lide at passe på hinanden og på vores gæster. Vi afholder førstehjælpskurser på kontorerne for at passe på hinanden, men også ude i vores enheder for at kunne hjælpe en gæst, hvis de kommer i fare,” siger Thais Brask-Simonsen, Head of HR Service i Compass Group.

Hos Compass Group er førstehjælp ikke bare et kursus, men en del af kulturen. Som Thomas Kempf, administrerende direktør i Compass Group siger: ”Vi passer på vores medarbejdere og sørger for, at de klædt på til at handle – safety først, altid!”

Vi afholder jævnligt kurser ude på vores forskellige enheder, men ved at samle kollegaer på hovedkontoret, kan vi skabe et trygt rum til at øve sig, dele erfaring og lære af hinanden. Små detaljer kan gøre en stor forskel, især når det virkelig gælder.

Det handler ikke kun om regler og procedurer. Det handler om mennesker, fællesskab og omsorg. At vide, at man kan handle hurtigt og korrekt, giver både tryghed og selvtillid:

”Jeg synes det er vigtigt at kunne hjælpe, hvis man pludselig står i en situation, hvor der er brug for det. Derfor var det oplagt at deltage i dag, og jeg får vildt meget ud af det,” fortæller Cecilie Thomasen, studentermedhjælper i Retention hos Compass Group.

Vi er stolte af den indsats, vores medarbejdere viser, og vi glæder os til at fortsætte med at tilbyde flere kurser i det nye år!

Som sagt: Safety first – altid.

Del:
Nyheder