Stop Food Waste

Madspild er et kæmpe problem, og det vil vi gerne gøre noget ved. Derfor arbejder vi hver dag på at begrænse madspild i alle led af vores forretning.

Vi bekæmper madspild hver dag

Stop Food Waste Day (SFWD) er Compass Groups officielle og verdensomspændende mærkedag mod madspild. Den sidste onsdag i april markerer vi dagen med landsdækkende oplysningskampagner og lokale initiativer.

Men én dag er ikke nok. Derfor arbejder vi hver dag for at minimere madspild. Både i vores egne køkkener, men også ved at informere og positivt påvirke vores mange daglige gæster – så vi sammen kan gøre en forskel. Med vores initiativ Leftover Lover, bekæmper vi madspild i vores personalerestauranter ved at lade vores gæster tømme resterne i buffeten til en god pris hver dag.

Stop Food Waste - 2019

Registrering af gæstens tallerkenspild

I 2019 begyndte vi at måle gæsternes tallerkenspild i vores restauranter. Det har hjulpet med at synliggøre spildet over for vores gæster, men det giver os også essentiel information om, hvad der helt præcist bliver smidt ud.

Første Stop Food Waste Day i Danmark

Den 26. april 2018 markerede vi for første gang nogensinde Stop Food Waste Day i Danmark. Dagen er et globalt event, der årligt sætter fokus på madspild; hvad det er, og hvordan det skal bekæmpes. Med Stop Food Waste Day har vi hos Compass Group Danmark været med til at sætte madspild på dagsordenen hos både politikere, beslutningstagere, virksomheder og ikke mindst de mange tusinde medarbejdere, der hver eneste dag spiser i vores kantiner og personalerestauranter over hele landet.

Stop Food Waste - 2018
Stop Food Waste - 2016

Kampagne: Brug hele råvaren!

Landsdækkende kampagne med fokus på at opmuntre vores gæster til at huske at bruge hele råvaren – og med gode råd og vejledning fra vores kokke til, hvordan man gør det i praksis.

Menuplanlægningsværktøj og “Tøm buffeten” introduceres i vores restauranter

Den bedste måde at minimere madspild på er at sælge overskydende mad til reducerede priser. Derfor introducerede vi i 2015 konceptet “Leftover Lovers”, hvor vores gæster kan “tømme buffeten” efter frokost. Faktisk går vi så meget op i madspild, at én af vores egne kokke udviklede et planlægningssystem for at optimere vores processer og minimere vores madspild. Når vi kan planlægge vores menu, kan vi også planlægge vores indkøb og produktion.

Stop Food Waste - 2015
Stop Food Waste - 2014

Tilberedning efter behov og portionsanretninger, inkl. front cooking, introduceres i vores restauranter

Vi arbejder hver dag med at opfordre vores gæster til at vælge det sundere valg, både for deres egen skyld og for vores planets. Det betyder blandt andet, at gæsten tager mindre mad op på sin tallerken og hellere går to gange frem for at smide mad ud.

Registrering af køkkenmadspild

Registrering af vores køkkeners madspild (datospild, buffetspild og produktionsspild). Vores fokus på madspild har blandt andet bidraget, at vi de seneste tre år har reduceret vores madspild i vores køkkener med 6-8 procent pr. år.

Stop Food Waste - 2011
Bæredygtighed
Sådan arbejder vi
Dine mål er vores succes og det er centralt for os, at vi arbejder med at sikre tilfredshed og udvikling igennem inddragelse af ​​gæster og dig som kunde.
Læs mere
3 x 25% reduktion i 2020
Hos Compass Group Danmark vil vi i 2020 reducere vores CO2-udledning samt forbrug af plastik og engangsemballage med 25%. Reduktionen skal sikres gennem en række tiltag, der i samarbejde med kunderne iværksættes rundt omkring i landets køkkener og kantiner.
Læs mere
Vores mærkesager
Med vores mærkesager arbejder vi i Compass Group aktivt for at gøre en forskel og sikre, at flere mennesker trives i deres hverdag.
Læs mere
Få meget mere Compass Group

Med servicekoncepter inden for sund mad og velvære i hverdagen er vi hos Compass Group Danmark med til at gøre hverdagen enklere for en bred vifte af danske virksomheder.

Følg os på LinkedIn
Nyheder
Danmarks bedste kantine – Den er helt Normal!
Så er det officielt! Vores Food & Co køkkenchef, René Skovgaard Madsen og hans team driver Danmarks bedste kantine hos Normal. Vi har aldrig været i tvivl om, at teamet hos Normal kan noget helt særligt, og som vinder af Kantineprisen 2020 er det slået fast, at det, de serverer, er langt fra normalt!
Fornyelse og bæredygtig tilgang sikrer forlænget partnerskab
Nytænkning og et styrket fokus på bæredygtighed spiller uden tvivl en stor rolle i partnerskabet mellem SDU og Compass Group, som netop er blevet forlænget med 8 år. Men selvom vi nærmer os et sølvbryllup, er der ikke plads til at hvile på laurbærrene. Tværtimod.
Chef Appreciation Week 2020
Vi sætter stor pris på de hårdtarbejdende køkkenfolk, der serverer frokost og forkælelser til os hver dag. Det er bare ikke hver dag, vi får anerkendt og takket dem for deres store indsats. Derfor fejrer Compass Group - Chef Appreciation Week - en international begivenhed, der hylder vores dygtige køkkenkolleger verden over.
Scroll Up