”I dag markerer vi en milepæl på vores bæredygtige rejse. Vi har gjort meget i lang tid, og nu har vi fået en blåstempling på det. Jeg har det nemmeste job med at modtage certifikatet – men jeg er så hammerende stolt over vores team,” fastslår Zanne Burø, Managing Director Nothern Europe, og sender klapsalver efter teamet bag svanemærkningen.
”Med en svanemærket rengøringsservice understøtter vi vores egen og vores samarbejdspartneres bæredygtige målsætninger,” fastslår Henrik Bjerke, Markedschef på Cleaning hos Compass Group Danmark.
Svanemærket bidrager til en mere bæredygtig fremtid og er et af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Mærket sætter fokus på alle processer lige fra indkøb af rengøringsprodukter og uniformer, til transport, anvendelsesprocedurer og bortskaffelse.
100 millioner kvadratmeters rengøring om året
”Vi gør rent på over 100 millioner kvadratmeter om året – der er ingen tvivl om, at det betyder noget, hvordan vi gør det. Både for vores miljø, kunder og medarbejdere. Derfor er der en hel masse at fejre i dag,” afslutter Henrik Bjerke.
Vidste du at:
• Svanemærket er et af verdens skrappeste miljøcertificeringer.
• Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele servicens livscyklus.
• Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989 og er det officielle miljømærke i hele Norden. Svanemærket har til formål at gøre det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling.
• Ca. 95% af forbrugere i Danmark kender Svanemærket.