Compass Group Danmark sætter kurs mod toppen

Compass Group Danmark har for nyligt afsluttet sit finansår 2017/18 med gode resultater. De sidste års oprydning i forretningsgange, men også exit fra tabsgivende kontrakter, viser nu sit tydelige resultat. Nu tages næste skridt i planen. Vækst er målet.

Året 2017/18 har været godt for Compass Group Danmark. Det viser de finansielle resultater nu. Dermed er grundlaget lagt til at skabe vækst.

”Vi er godt tilfredse. De strategiske beslutninger, vi har taget gennem de seneste år, har været de rigtige for vores virksomhed. Vi har fundet vores ben og står nu stærkt til vækst.” siger administrerende direktør Zanne Burø.

Årets resultat bygger på nye kontrakter med en række danske og udenlandske virksomheder, såvel som genvundne og udvidede kontrakter.

Vi vil skabe Danmarks bedste arbejdspladser

Opskriften på vækst er ifølge Compass Group Danmark at skabe Danmarks bedste arbejdspladser – både for deres kunder, men også som arbejdsgiver. Fokus vil derfor være på at skabe nye muligheder på et marked, som er præget af, at der næsten er monopol på de store udbud.

”Vi skal tænke vækst i en bredere forstand end tidligere. Det handler om at kigge på innovation, og at være åben overfor en vifte af muligheder. Både i vores forretningsmodel og vores måde at se markedet på”, siger adm. direktør Zanne Burø.

Dette mål skal servicevirksomhedens mere end 2200 medarbejdere, i fællesskab, arbejde mod over de kommende år.

Fakta:

Compass Group Danmark er markedsledende leverandør af facility management services, food services og rengøring til en bred vifte af virksomheder i mange forskellige brancher. De opererer i dag under følgende brands: Eurest, Eurest Services, Chartwells og ESS. På landsplan har Compass Group Danmark i dag lidt over 2200 medarbejdere.

Compass Group Danmark er en del af Compass Group PLC, som har mere end 550.000 ansatte i over 50 lande verden over.

Læs hele regnskabet her:
Compass Group Danmark – Årsregnskab 2017/2018

Del:
Nyheder
Overrækkelse af Can-do prisen i Vejle
I dag har vi været i Vejle for at overraske en helt særlig kollega og overrække endnu en Can-do pris. Denne gang blev det Vibeke Schaldemose Sørensen, der havde fortjent en særlig anerkendelse. Vibeke er receptionist hos en af vores store kunder i Vejle, og med sit positive sind og smittende humør spreder hun smil
Slut med oksekød i kantinen på flere uddannelsesinstitutioner
I samarbejde med serviceleverandøren Compass Group har en række uddannelsesinstitutioner valgt at droppe al servering af oksekød, der har en 10 gange højere klimabelastning end fx gris og kylling. Fra årets studiestart har flere uddannelsesinstiutioner valgt at tage et markant skridt for at reducere deres CO2-udslip ved at droppe oksekød permanent. Det drejer sig om
Søndre Campus viser vejen mod grønnere valg
På Søndre Campus, der bl.a. huser Det Juridiske Fakultet, er det på to år lykkedes at nedbringe kødprocenten, altså andelen af kød ud af det samlede varekøb, fra 11,4 pct. i 2021 til 4,8 pct. i 2023.