Compass Group deltog i Madens Folkemøde 2024

Tak for nogle fantastiske dage til Madens Folkemøde 2024

I denne weekend deltog vi på Madens Folkemøde, hvor branchen var samlet, og hele 10.000 gæster kiggede forbi for at smage, lytte og debattere vores madkultur samt mødes med andre, der deler samme madglæde.

Madens Folkemøde er et vigtigt samlingspunkt for os, som arbejder med og brænder for mad. Som markedsledende kantineleverandør var vi til stede for at inspirere og dele viden om det gastronomiske grønne måltid og den bæredygtighedsrejse, vi er på hos Compass Group.

Vi har også suget til os fra mange gode oplæg, debatter og dialoger med vigtige aktører og madentusiaster. Tak for god energi og stærke indslag.

Vi deltog herudover i en række debatter:

  • Vores Head of Gastronomy & Food Excellence Kenneth Balieu Sørensen deltog i en live podcast på Den Cirkulære Scene om det bæredygtige, mættende måltid, som blev afholdt af Catering Forum.
  • Vores driftsdirektør Martin Brandt var med i Mejeriforeningen / Danish Dairy Boards debat om, hvordan sundhed og bæredygtighed kan gå hånd i hånd, og i CONCITOs debat om den store klimadatabase.

Tak for god energi, teamspirit i teltet og til de mange besøg på vores stand til smagsprøver og vigtige samtaler om netop det, vi serverer på tallerkenen i fremtiden.

Del:
Nyheder