Compass Group i fuld fart til Cycling for Cancer

Fornyeligt deltog kollegaer fra Compass Group i Cycling for Cancer, et event arrangeret af Charity for Cancer, hvor Compass Group sammen cyklede 703 km for at samle ind til støtte for børn og pårørende til kræftramte. Stemningen var elektrisk fra første pedaltråd: Musikken pumpede, lysene blinkede, og heppeholdet holdt humøret højt, mens rytterne gav alt hvad de havde i sig.

Compass Group havde lejet en cykel i 24 timer, som skulle holdes i gang hele døgnet. Hver deltager samlede samtidig et beløb ind pr. kørt kilometer, og sammen voksede både pulsen og den gode sag. En af vores kollegaer indsamlede alene over 14.000 kr. til den gode sag.

For deltagerne handlede det ikke kun om motion. Det handlede om fællesskab, energi og glæden ved at kunne gøre en forskel sammen. Oscar Stark, business Analyst i indkøbsafdelingen her hos Compass Group, fortæller: “Folk svedte sammen, var glade og havde det hårdt sammen. Det skaber en helt særlig energi.”

Flere ryttere trådte også ekstra i pedalerne med personlig motivation. Jesper Holmberg, Account Director her hos Compass Group, cyklede 56 kilometer på to timer. For ham var det meningsfuldt at støtte en sag, der har ramt tæt på livet:

”Når man selv har været på den anden side, får det en helt anden betydning at kunne give noget tilbage. Jeg tænkte først rigtigt over det, efter jeg selv var blevet ramt – og så føles det bare rigtigt at være med til at gøre en forskel,” fortæller han.

Compass Group har deltaget i eventet flere gange, første gang i 2022, og hvert år kombineres motion, netværk og velgørenhed. Arrangementet bød på høj musik fra kendte DJ’s, heppekor og en fantastisk energi, som gjorde både deltagerne og sagen stærkere:

”Vi kender alle nogen, der er blevet ramt af kræft, og det er netop for dem, at jeg deltager. Alt for mange mennesker rammes af sygdommen, og hvis jeg kan gøre en lille forskel og skabe opmærksomhed om sagen, gør jeg det gerne.” siger Nicklas Rantzau Rydeng, Category Manager i indkøbsafdelingen her hos Compass Group.

Cycling for Cancer gav både pulsen op og fællesskabet et boost. Det viste os, hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel for dem, der har brug for det mest.

 

 

Del:
Nyheder