Hvad sker der, når en klassisk dansk millionbøf møder moderne gastronomi?
For Charlie Heglund, Food Innovation Manager hos Compass Group Danmark, har det resulteret i en plads i en ny international kogebog, der er udviklet gennem det EU-medfinansierede projekt FoodChoices4LIFE i samarbejde med en af projektets partnere, Worldchefs – World Association of Chefs’ Societies.
Sammen med 29 andre kokke fra hele Europa er Charlie blevet udvalgt til at bidrage til projektet. I alt medvirker syv kokke fra Compass Group i Europa i kogebogen, hvor opgaven har været at sætte fokus på traditionelle, lokale retter, som er blevet gentænkt.
Charlies plantebaserede fortolkning af den klassiske danske millionbøf er blandt retterne i bogen. Her får danskdyrkede bælgfrugter, ærter og linser hovedrollen uden, at der bliver gået på kompromis med smagen.
Udvælgelsen er en anerkendelse af Charlies gastronomiske kompetencer og den innovative tilgang, der kendetegner Food Innovation-teamet hos Compass Group Danmark. Hver dag arbejder teamet på at udvikle og forny de måltider, vi serverer i vores personalerestauranter over hele landet.
For Charlie betyder udvælgelsen meget:
“Det er en stor ære at få udvalgt en opskrift blandt bidrag fra kokke fra hele Europa. Jeg håber, at kogebogen kan inspirere andre til at tænke anderledes og udforske nye muligheder i køkkenet.”
Et stort tillykke til Charlie med denne flotte internationale anerkendelse.
Du kan læse opskriftsbogen her
