Compass Group leverer FM-løsning i AP Pensions nye domicil

Vi er ved at være klar med de sidste forberedelser, inden AP Pension rykker ind i deres nye domicil fra mandag.

Vi glæder os til at levere medarbejder- og gæsteoplevelse, som er skræddersyede, sammenhængende og leveret af ét team.

Gæsteoplevelsen skal mærkes, så snart man træder ind i den nye bygning.

Vi står klar med receptions- og front of house-service, der skaber rød tråd i hele oplevelsen fra det øjeblik gæsten træder ind ad døren, til de forlader bygningen igen.

Medarbejderne både fra naboen Nykredit og AP Pension får egen reception, som er et servicecenter og centralt knudepunkt for medarbejdere, som har behov for en hjælpende hånd i hverdagen. Her er det også muligt at indlevere tøj til rens og få håndteret private pakker.

I kantinen kan der nydes morgenmad og frokost, der alt sammen er lavet fra bunden og med fokus på at levere en restaurantoplevelse baseret på kreativitet, nytænkning, grønt, lokale råvarer – og som altid har ansvarlighed for øje.

Den Svanemærkede rengøringsservice skal sikre, at det nye domicil altid fremstår rent og indbydende. Rengøringen foregår i dagtimerne, som giver et bedre arbejdsmiljø for rengøringsteamet.

Helle Haugsted, COO i AP Pensions datterselskab AP Ejendomme, fortæller:

”AP Pension har et stort fokus på at skabe en imødekommende og servicemindet hverdag til gavn for både gæster og medarbejdere i AP Huset. Vi har arbejdet meget med indretningen af hele huset og dermed også af personalerestauranten, mødecenteret og andre faciliteter for at skabe de bedste rammer.

Compass Group skal som vores professionelle samarbejdspartner være med til at understøtte dette, og vi glæder os utrolig meget til at byde vores AP-kolleger og gæster indenfor i huset.”

Malene Remien, Sales Executive hos Compass Group, siger om samarbejdet:

”AP Pension har haft et ønske om at give sine medarbejdere ’det der ekstra’, som vi har fundet frem til i fællesskab. Det har været en fantastisk proces, og jeg er glad og stolt over at have kollegaer, som skal have sin dagligdag i omgivelserne hos AP Pension hos alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt hos dem”.

Vi ser frem til at være en del af hverdagen hos AP Pension, hvor den ekstraordinære medarbejder- og gæsteoplevelse skal være til centrum.

Del:
Nyheder