Dansk prisregn til årets Growth Awards

Hvert år afholder Compass Group i Europa og Mellemøsten Growth Awards – et awardshow, hvor særlige indsatser og resultater bliver hædret.

I år blev prisfesten afholdt i Valencia med over 120 Compass-kolleger fra 15 lande, der sammen fejrede et stærkt år, hyldede samarbejdet på tværs og delte inspiration.

Compass Group Danmark kunne i år stolt tage hele tre ud af syv priser med hjem – en utrolig anerkendelse af det fælles arbejde, der er blevet lagt i det forgangne år.

André Laursen tog prisen som årets rookie hjem for en imponerende opstart og salg af de første mange kuverter i den nylancerede frokostordning Food & Co.

Derudover hev vi årets højeste nysalg (i procent) og årets salg hjem.

Priserne er ikke blot individuelle præstationer. De er resultatet af en fælles indsats, dedikation og et stærkt samarbejde på tværs af hele Compass Group Danmark.

Derfor var det med stor stolthed og på vegne af alle kolleger, at det danske team modtog priserne i Valencia.

Louise Fæster, Director, Food Sales, fortæller:

“Jeg er stolt over, hvad vi har opnået sammen i Compass Group Danmark, og over at være en del af et fællesskab, der værdsætter innovation, samarbejde og fælles ambitioner. Det var ikke bare en fejring – men en stærk påmindelse om, hvad vi kan opnå, når vi vokser sammen på tværs af grænser og fagligheder.”

Del:
Nyheder