De bevidste valg skvulper i rengøringsspanden

I Compass Group sikrer vi både rene arbejdsforhold og gennemtænkte løsninger. Strategien er kogt ned til to ord, der italesætter vores forventninger til både os selv, leverandører, maskiner og rengøringsmidler: Be Excellent.

Be Excellent udtrykker vores holistiske tilgang og kvalitetskrav i alle aspekter af vores dagligdag. For os handler det om aldrig at gå på kompromis med ambitionerne, og rengøringen skal derfor ikke være et kapløb med tiden og uden et bæredygtigt hensyn. Blandt andet har det betydet, at vi har valgt, at rengøringsmidlerne skal være Cradle-to-Cradle certificeret til ære for klima, kunder og kolleger, så ingen skadelig kemi er involveret i det daglige, og den cirkulære tankegang roterer.

Fra kælder til kvist har vi sat god hygiejne, stabilitet og bæredygtighed i fokus, og vi samler på både data og succeshistorier. På vores interne medarbejderapplikation er træning, uddannelse og instruktion gjort digitalt, og vores servicemedarbejdere har videoer og materiale lige ved hånden i det daglige. Det kombinerer vi med professionel ledelse og et stærkt sammenhold. I Compass Group er digitalisering og nærvær ikke hinandens modsætninger – tværtimod betyder det blot kortere vej mellem mennesker og flotte resultater.

Vi træner og uddanner vores kolleger, så Be Excellent skinner i gennem fra start. Den globale pandemi har understreget vigtigheden af et sundt indeklima og kvalitetsrengøring, og når vi investerer i opmærksomhed på uddannelse af egne kolleger, så investerer vi i stabilitet og leveringssikkerhed hos vores kunder.

Som en af landets førende serviceleverandører, har vi et forpligtende ansvar – og et hav af muligheder – for netop at understøtte det sunde arbejdsmiljø og supplere en sikker arbejdsdag for kunder og partnere fra hele landet. Skidt og spindelvæv ikke er livsfarligt, men det er dårlig hygiejne og bakterier til gengæld. Rengøringsindsatsen er derfor et område, der kræver opmærksomhed på opgaverne, kvaliteten og medarbejderne. Det betyder, foruden det bedste førstehåndsindtryk, lavere risiko for sygdomsspredning, færre sygedage og bedre trivsel på landets arbejdspladser.

Med udviklingen af Be Excellent har vi italesat en rejse og ambition, der har stået på i årevis i vores rengøringsarbejde. Rejsen fortsætter, og de bevidste valg sikrer en sikker kurs mod rengøring i tråd med samtiden.

Del:
Nyheder