Facility management
Vi skaber levende Facility Management-løsninger med fokus på serviceoplevelser
Vi sætter nye standarder for service- og gæsteoplevelsen, og sammen med vores kunder skaber vi levende arbejdspladser, der er baseret på innovation, digitalisering og en bæredygtig tilgang i alt, vi foretager os.
Vi nægter at lade os begrænse, men ser nye muligheder i lokationer og ønsker fra vores kunder, og kvaliteten af de services, vi leverer, er i en liga for sig selv.
Vi lader os gerne inspirere af de ekstraordinære serviceoplevelser, vi leverer i dag i store, moderne virksomheder, men vi sigter altid mod en skræddersyet løsning, der lever op til netop vores kunders behov og ønsker. Dog altid uden at gå på kompromis med vores ønske om at levere services, som også tager hensyn til klima og biodiversitet.
Mennesker i centrum for den gode serviceoplevelse
Vores medarbejdere er grundstenene for at drive en god serviceforretning, og derfor vægter vi deres trivsel højt. De gode serviceoplevelser starter altid med de mennesker, der udfører den. Derfor skal det være rart at gå på arbejde hos Compass Group.
Vi er medlem af DI (Dansk Industri), og alle vores medarbejdere i driften er derfor også ansat på overenskomst, som er en garanti for rimelig løn, arbejdstid og lignende vilkår.
Fordele ved en samlet serviceløsning
Som jeres servicepartner inden for både kantine, forplejning og facility services vil vi opnå et dybt kendskab til jeres virksomhed. Dermed kan vi i tæt samarbejde med jer udvikle mere målrettede og tilpassede services, der tager højde for helhedsoplevelsen.
Som partner på alle jeres services er det enkelt at etablere et ansvarlighedsforhold. Vi tager ansvar for både kvaliteten af maden og standarderne for rengøring, der sikrer jer en effektiv og sammenhængende kvalitetskontrol og dermed en højere standard for serviceoplevelsen. På samme måde vil rapportering på bæredygtighedsmål være samlet ét sted.
Det nære partnerskab om bæredygtighedsmål
Vi lytter altid til vores kunders behov, og vi indgår tætte samarbejder om udviklingsplaner for bæredygtighed og mål. Vi ved, at vores kunder er forskellige steder i bæredygtighedsrejsen med fx for kødprocent, planterige måltider, madspild, vandforbrug og rengøringsmidler- og produkter
Vi står klar til at videreudvikle vores dataløsninger, så vi kan bidrage til innovative handlinger, som kan understøtte vores kunder i at nå de ønskede målsætninger, så vi sammen kan nå de ambitiøse mål om en grønnere fremtid, og så vi både kan måle det og indsamle dokumentation.
Når I vælger os som serviceleverandør, kan det være med til at understøtte jeres virksomheds egen bæredygtighedsrejse.
Vi arbejder hver dag for en mere ansvarlig fremtid for alle
Som kunde er du i centrum
Der findes ikke en samlet løsning, der passer på alle, og derfor skal vi sammen finde ud af, hvilke behov I har i netop jeres virksomhed. Vi tilbyder alt fra kantinedrift og foodhall-løsninger som den gastronomiske kerne til daglig drift af rengøring, reception, kaffebarer/caféer og vedligehold.
Vores kunders ønsker og behov er helt centrale for den løsning, vi kan udvikle. Det er vigtigt for os at etablere og fastholde et godt samarbejde med vores kunder, så vi er i tæt dialog med hurtig adgang til ledelsesmæssige ressourcer og driftsforhold altid kan optimeres.
Innovation og digital rapportering
Grøn rapportering, fælles mål og evaluering er vigtigt i partnerskabet med vores kunder. Som kunde får I adgang til jeres eget dashboard med de KPI’er, som vi i fællesskab finder relevante. Baseret på tal fra Concitos klimadatabase kan du derfor følge CO2-aftrykket for en enkelt dag, uge eller måned.
Nogle af vores kunder
Kontakt os for en uforpligtende samtale om en samlet serviceløsning hos jer.
Emil Hassing,
Director of Facility Management Development & Sales
Tlf: +45 5221 6960