Hvordan skaber vi en arbejdsplads, man har lyst og kræfter til at være en del af gennem hele arbejdslivet?
Det spørgsmål satte gang i tankerne, da vi i sidste uge havde besøg af 18 MBA-studerende fra California State University-Sacramento og California State University, Fresno som led i deres program Sustainable Workplace Practices.
På deres rundtur i Danmark besøgte de bl.a. DI, Deloitte og Clever for at høre om, hvordan danske virksomheder arbejder med grøn omstilling.
Selv om det også står højt på vores dagsorden, handlede besøget hos os om noget lidt andet – men mindst lige så vigtigt:
Hvordan vi skaber en arbejdsplads, hvor mennesker trives, udvikler sig og kan og vil blive gennem hele arbejdslivet.
Vores direktør for People & Culture Marlene Bøtker delte erfaringer om, hvordan vi i Compass Group arbejder med anerkendelse, medarbejderudvikling og nærværende ledelse som hjørnesten i at skabe en ansvarlig arbejdsplads.
For netop det menneskelige fundament er afgørende, hvis vi skal skabe en kultur, hvor man både kan og har lyst til at blive.
Trods kulturelle og geografiske forskelle var der på dagen hurtigt enighed om tre grundlæggende pointer:
-Lederne er afgørende for medarbejdernes trivsel
-Anerkendelse er vigtig, når vi gør det godt
-Vi skal støtte hinanden, når det bliver svært
Arbejdet med at skabe den perfekte ansvarlige arbejdsplads er noget, vi hele tiden udvikler på, og vi er godt på vej. Vores seneste trivselsmåling viser:
-Flere medarbejdere oplever anerkendelse i hverdagen
-Vi har styrket indsatsen omkring efteruddannelse
-Flere oplever, at deres leder ser dem og motiverer dem
-Vi har den højeste eNPS-score (medarbejdertilfredshed) nogensinde
Det er tydeligt, hvad der virker: Investering i mennesker.
Tak til de engagerede studerende for en inspirerende samtale og for at tage de gode spørgsmål med over Atlanten.
