Guldet er i hus hos Miljøstyrelsen

Vores kantine hos Miljøstyrelsen har fået Det Økologiske Spisemærke i guldOnsdag var konfettikanonerne fremme, da Miljøstyrelsen fik Det Økologiske Spisemærke i guld i kantinen på Tolderlundsvej i Odense.Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Det findes i tre udgaver; guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%).

Det kræver lidt ekstra af køkkenteamet, når køkkenet skal omstilles til en større andel af økologi – både i forhold til opfindsomhed, når varesortimentet bliver smallere men også i forhold til fleksibilitet, da leverancerne er lidt mere sårbare.Robert, vores køkkenchef, og resten af teamet har arbejdet hårdt for at nå den magiske grænse for guldet. Det kræver tålmodighed og en målrettet indsats for at få det til at lykkes, og nu er guldet heldigvis i hus hos Miljøstyrelsen. Det blev fejret med guldkager, miljøvenlig konfetti og selvfølgelig en pokal.

Del:
Nyheder