To Jespere, ét fælles jubilæum og et stærkt samarbejde
Jesper Holm og Jesper Olsen kunne begge fejre 20-års jubilæum hos Compass Group den 1. september. I dag arbejder de sammen hos Lif – Lægemiddelindustriforeningen, hvor Jesper Holm er souschef, og Jesper Olsen er køkkenchef. Selvom de har forskellige måder at arbejde på, er netop deres forskelligheder en vigtig del af det gode samarbejde. Jesper Olsen holder fokus på det store billede og den daglige drift, mens Jesper Holm har øje for detaljerne. Sammen med fire kolleger driver de et køkken, der hver dag serverer mad til mellem 100 og 400 mennesker.