40 år med mennesker, service og udvikling: Gitte kan fejre jubilæum hos Compass Group
Da Gitte Resdal begyndte hos Compass Group som 18-årig i 1986, var det med en opvaskebørste i hånden og et sabbatårsjob foran sig. Det, der skulle have været et midlertidigt arbejde, blev starten på en 40-årig karriere fyldt med udvikling, nye udfordringer og stærke relationer. Gennem årene har Gitte haft mange forskellige roller, fra opvasker og kok til lederstillinger og kundechef. Muligheden for at udvikle sig internt og arbejde tæt sammen med både kunder og kolleger har været afgørende for hendes lange karriere. Nu fejres hun for fire årtiers dedikeret indsats hos Compass Group.