MyCompass – Dagligdagens vejviser for medarbejdere og ledere

Rengøring skal gøres rigtigt og sikkert. Men det skal også være effektivt og i en økonomisk hensigtsmæssig ramme. Det skal være med et bæredygtigt hensyn, hygiejnisk forsvarligt, ergonomisk korrekt og altid med et smil på læben, når vi har synlig rengøring …

… Ja, listen er lang. Og forventningerne til vores servicemedarbejdere i frontlinjen har i slipstrømmen af en global pandemi kun fået vokseværk. Derfor er det altafgørende, at forventningerne til medarbejderne følges på vej af ansvarlig uddannelse og instruktion til arbejdsopgaverne og -metoderne.

MyCompass er derfor også blevet det naturlige, digitale holdepunkt for læringsmateriale og vidensdeling i vores rengøringsservice. Viden, manualer, tips, tricks og svar er nu ikke længere væk end et klik på telefonen. Internt i Compass Group har vores medarbejderapplikation, MyCompass, eksisteret i årevis, hvor kolleger på tværs af services kan finde vigtig information, personalehåndbøger, HSE-info, dele nyheder og meget mere.

På appen gennemgår nye medarbejdere både introduktionsmateriale, introvideoer, e-learning kurser, modtager månedligt sikkerhedsfokus og meget andet. Hos Compass Group gennemgår man vores basisuddannelse i løbet af ens første arbejdstid, så vi skaber en strømlinet forståelse og det helt rigtige fundament for rene, sikre arbejdspladser i Danmark.

I Compass Group tager vi vores ansvar alvorligt, fordi vi ved, at det gavner vores kolleger, højner rengøringskvaliteten hos vores kunder, og fordi det simpelthen bare giver mening. Under strategien ’Be Excellent’ er helhedsoplevelsen af vores rengøring italesat, og det stiller krav til forståelsen af både metoder, cirkulære rengøringsmidler, maskiner og alt derimellem.

Som én af landets førende serviceleverandører er ansvarlighed og ordentlighed en integreret del af forretningen, hvor både miljø- og arbejdsmiljø certificeringer, overenskomst, cirkulære tankegange naturligt er med på rengøringsvognen – men gode resultater begynder og slutter med et veluddannet personale, der udlever ambitionerne.

Oplæring og uddannelse skal naturligvis være i det helt rigtige blandingsforhold mellem menneskelig ledelse og digitale værktøjer, og vi doserer altid passende mængder nærvær fra vores passionerede ledere under på oplæringsprocessen – og når dagligdagen ruller.

Vi er stolte over både at være nullermændenes skræk og branchens forløber. Vores passion for god service starter med uddannelse og de helt rigtige medarbejdere.

Del:
Nyheder