“Jeg kan ikke gøre andet end at rejse et kæmpe flag.”
Sådan lød det, da Henrik Bjerke, driftsdirektør i vores rengøringsdivision, i går samlede divisionens lederteam.
Vores vækst for vores rengøringsservice er nemlig tæt på 50 % for 2024. Det er en kæmpe bedrift!
De flotte resultater blev anerkendt til ledersamlingen, hvor Henrik Bjerke fik lejligheden til at sige sine kollegaer en stor tak.
Vækst i den hastighed kræver en stor indsats fra alle – især også fra vores kollegaer i driften, der dag efter dag efterlader skinnende overflader og spejlblanke gulve bag sig.
”2024 har været et spændende og fantastisk år frem til nu. Jeg vil gerne sige en kæmpe tak til hele teamet, som har løftet og driftet den store vækst, der har været på vores rengøringsservice.
Så af mit hjerte – tak for den daglige indsats og den forskel, I gør ude hos vores kunder og medarbejdere,” siger Henrik Bjerke.
De flotte resultater i vores rengøringsservice går bestemt ikke ubemærket hen i resten af Compass Group.
Thomas Kempf, vores adm. direktør, deltog også i ledersamlingen.
”Det kræver virkelig noget at drifte en vækst som denne. Heldigvis er det netop, hvad I er gode til. Og det gør mig rigtig glad. Så det skal I have tak for!
Det gør mig også glad, at vi har en høj medarbejdertilfreshed i rengøringsdivisionen. For en ting er det flotte vækstresultat, men I skal være glade for at gå på arbejde. Det starter hos jer.”
Når vi accelererer i sådan en grad, er det vigtigt, at vi husker at anerkende hinanden og det flotte arbejde, der drives af dygtige kollegaer i Compass Group. Det kunne vi på en dag som i går.