Keylane vinder Madspildsdysten 2026
I forbindelse med årets Stop Food Waste Day satte Compass Group igen fokus på at reducere madspild på tværs af vores kantiner gennem Madspildsdysten. Keylane opnåede det bedste resultat med kun 10,6 gram madspild pr. gæst og blev fejret med diplom og præmie til køkkenteamet. Samlet viser resultaterne en stærk udvikling med cirka 4,8 tons mindre madspild end sidste år – svarende til en reduktion på 23 %. Samtidig er madspild pr. gæst faldet med 15 %, hvilket understreger den store indsats fra køkkenteams og gæster, der sammen bidrager til mere ansvarlige madvaner.