Plantekraft og lederskab: Laila og Esben hædres globalt

Hvordan reducerer man kødforbruget markant på en travl universitetscampus – uden at gå på kompromis med smag, variation og madglæde?

Man slipper to ildsjæle løs: Laila Bjerregaard og Esben Luplau.

Og man lader dem gøre det, de er bedst til: at skabe forandring gennem ledelse og handling.

Hos Compass Group Danmark er vi både stolte og glade for, at Laila og Esben netop er blevet udnævnt som Planet Promise Change-Makers – en international hæder, der gives til ledere og medarbejdere på tværs af Compass-kantinerne globalt, som gør en særlig indsats for en mere ansvarlig fremtid.

Ved at introducere det grønne kantinekoncept Wicked Rabbit på Københavns Universitet, Søndre Campus, har de formået at skære kødforbruget ned fra 11,4 % til 4,8 % på bare to år.

“Wicked Rabbit er beviset på, at vi som en stor organisation har mulighed for at gå forrest. Hvis vi kan reducere andelen af kød med 6,6 procentpoint på 2 år her, så kan vi også gøre det alle andre steder,” lyder det fra Esben.

Susan Meal, EME Sustainability Director, Compass Group, udtaler om deres indsats og hædring:

“Their commitment and effort towards sustainability and nudging behaviour change are incredible — it’s no easy feat to come up with such a huge and varied assortment of vegetarian dishes on a daily basis.”

Det her er bæredygtigt lederskab i praksis.

Og det er præcis den slags engagement, der inspirerer os alle sammen i Compass Group.

Tillykke til Laila og Esben – og tak, fordi I viser vejen.

Del:
Nyheder