Compass Group PLC leverer endnu et stærkt globalt resultat

Compass Group PLC har offentliggjort årsregnskabet for 2025, og tallene viser fortsat solid vækst på tværs af både Europa og Nordamerika. I det skæve regnskabsår, der sluttede i september, steg omsætningen med 9,7% til 46,1 mia. USD, og driftsresultatet voksede med 14,7% til knap 3 mia. USD inklusive omkostninger, relateret til opkøb og porteføljetilpasning.

For os i Compass Group Danmark er årsregnskabet en påmindelse om den globale styrke, vi er en del af. Vores internationale rækkevidde giver os adgang til ny viden og innovative løsninger, som styrker vores services hos de danske kunder og gæster.

Group CEO Dominic Blakemore udtaler:

“2025 was another strong year for Compass, delivering underlying operating profit growth of nearly 12% on a constant-currency basis, with both regions performing well. Net new business, the cornerstone of our growth, remained firmly within our 4-5% target range for the fourth consecutive year, underpinned by strong new business wins and client retention.”

Han fremhæver også, at Compass Group fortsætter med at investere i strategiske opkøb – senest Vermaat i Holland – som skal styrke vores europæiske platform og skabe værdi på lang sigt.

Compass Group forventer at fortsætte den positive udvikling i 2026 med omkring 10% vækst i driftsresultatet. Det skal komme fra organisk vækst, og fra de opkøb, som allerede er gennemført, samt ved at vi hele tiden bliver mere effektive.

For vores danske kunder betyder det, at vi kan trække på et solidt globalt fundament og løbende lade os inspirere af stærke internationale koncepter og best practices. Det giver os mulighed for konstant at udvikle og forbedre de løsninger, vi tilbyder lokalt, til gavn for både kunder og gæster.

Se årsregnskabet her.

Del:
Nyheder