Startskuddet har lydt til PostNord Danmark Rundt – og dermed er Compass Groups partnerskab med Danmarks Cykle Union for alvor i gang.
Frem til på søndag er vi med hele vejen fra første etape i Aalborg til sidste etape, der slutter i Rødovre, hvor vi står bag VIP-forplejningen i både start- og målbyer. I løbet af de fem etaper serverer vi for flere tusinde VIP-gæster og er med til at skabe de bedste gæsteoplevelser omkring Danmarks største etapeløb.
I VIP-områderne kan man blandt andet nyde en tapasmenu med confiteret løvstikke-kylling, Vesterhavsost med kvædekompot og andre nøje udvalgte specialiteter – alt sammen skabt, så det er nemt at nyde, mens cykelløbet udfolder sig lige foran tribunen.
VIP-områderne danner rammerne for netværk, fællesskab og store cykeloplevelser, mens der i Vejle og Rødovre også er etableret fanzoner med fokus på mad og drikke i samarbejde med DCU og værtskommuner.
Vores partnerskab med DCU bygger på en fælles ambition om at løfte hospitality-oplevelsen omkring dansk cykling.
“Compass Group har erfaring med at skabe unikke hospitality-oplevelser omkring cykelløb. De erfaringer ønsker vi at bringe til Danmark gennem partnerskabet, så vi sammen kan sætte nye standarder for publikumsoplevelsen i dansk cykling,” siger Klaus Falk Paarup Head of Events fra Danmarks Cykle Union.
Director Development & Sales i Compass Group, Emil Hassing fortæller:
”Vi ser et stort potentiale i at være med til at løfte oplevelsen omkring dansk cykling. Sport kan noget helt særligt, når det gælder om at samle mennesker – og hos Compass Group vil vi gerne være med til at sikre rammerne for de enestående oplevelser, som kun sport kan skabe.
Bag oplevelsen står et dedikeret hold af Compass-kolleger, der gennem de næste fem dage sikrer, at logistik, servering og gæsteoplevelsen spiller fra første servering til sidste etape.
Og som I kan se står vores gode kollega Johnny Emil Jensen klar ved målstregen!
Vi glæder os til at være med til at skabe de bedste rammer for gode oplevelser og fællesskab omkring PostNord Danmark Rundt – og ønsker alle et fantastisk løb!
