Sådan gik det til People Appreciation Week 2025

Onsdag den 10. september fejrede vi det allervigtigste i Compass Group. Mennesker.

Mere end 100 kollegaer fra hele landet er inviteret til langbordsmiddag og overraskelser. Blandt gæsterne er også vores Be A Star-vindere, som vi har glæden af at fejre i år.

Ledelsen stod for at servicere og forkæle vores kollegaer, som hver dag yder en indsats og service i særklasse.

Startskuddet gik med en velkomst fra adm. direktør Thomas Kempf, som blandt andet sagde:

“Det er en dag, hvor vi viser, hvor meget vi sætter pris på det arbejde, I laver. For i Compass Group tror vi på, at alt, hvad vi laver, starter med, vi har nogle tilfredse medarbejdere, som er glade for at gå på arbejde.”

På dagen bar vores kundechefer og adm. direktør årets People Appreciation Week-pin som symbol på, hvor vigtigt det er at anerkende vores medarbejdere. De inviterede kollegaer modtager også en pin, der kan bæres med stolthed i hverdagen.

Alina Zota, som var gæst på dagen og til daglig er køkkenassistent i en af vores kantiner, fortalte om sin oplevelse:

”Det er så dejligt et initiativ! Det får én til at føle sig speciel, og det er skønt at møde en masse kollegaer.”

People Appreciation Week er en påmindelse om, at mennesker er det mest værdifulde i Compass Group. Denne dag var en hyldest til alle vores kollegaer, som hver dag gør en forskel og skaber de bedste hverdage hos vores kunder.

Del:
Nyheder