Siemens og Compass Group forlænger deres partnerskab

Siemens har netop forlænget deres partnerskab med Compass Group Danmark, deres betroede multiservicepartner i mere end fire år. Compass Group skal derfor fortsat sikre, at Siemens kan fokusere på deres kerneforretning, mens Compass Group gør det samme.

Tilbuddet bestod oprindeligt af to individuelle tilbud, da det gik i udbud – men Compass Group vandt dem begge. Derfor er den netop underskrevne kontrakt en multiservice-kontrakt og partnerskab, der inkluderer både rengøring og catering.

Siemens er verdens største leverandør af bæredygtige og miljøvenlige løsninger, og virksomheden spiller en banebrydende rolle i forbindelse med infrastruktur og industriløsninger. Den 30. september 2016 beskæftigede Siemens cirka 351.000 medarbejdere i mere end 200 lande. I finansåret 2016 genererede de et overskud på €79.6 billion. I Danmark vil Compass Group fortsat facilitere ikke mindre end 8.500 medarbejderes arbejdsdag på Siemens.

Således hersker der ingen tvivl om, at det netop indgåede partnerskab er omfattende. I faktuelle tal kommer det reelt til at bestå af 12 foodservice lokaliteter og rengøring på 21 lokaliteter.

Hvordan Fastholder I en Så Dynamisk og Krævende Partner?

Da Zanne Burø, Compass Group Danmarks kommercielle direktør, bliver spurgt, hvordan Compass Group formåede at genvinde en så stor kontrakt, bliver det hurtigt klart, at det ikke er en proces, der er klaret fra den ene dag til den anden.

“Først og fremmest, så er vi madeksperter med stort M. Dernæst har vi brugt vores dybdegående viden omkring Siemens til at genskabe os gennem en output-baseret kontrakt. Det gav os mulighed for at skabe nye koncepter og andre måder at arbejde på. Derudover vil vi lave gennemgribende investeringer for at sikre innovative og inspirerende omgivelser og faciliteter, eksklusivt til Siemens. Desuden understøtter det Siemens mission om at være drevet af ”ingenuity for life”, forklarer Zanne Burø.

Hele genvindelsesprocessen har tydeligvis krævet langvarig vedholdenhed, og Zanne Burø fortsætter endda med at fremhæve Siemens mål, om at blive en af de mest attraktive globale arbejdsgivere.

“Siemens har sat barren højt – og ligeså har vi. Derfor har tilbuddets omdrejningspunkt været forskellighed og generationer. I løbet af de sidste år, har vi bevist vores omfattende viden omkring både nuværende og fremtidige generationer på arbejdspladsen – i særdeleshed forskellen i behov og krav – og løsningen er kendetegnet ved dette.”

Dette bliver bekræftet af Henrik Tabel, Head of Contract Management hos Siemens, som giver sit besyv med på valget af partner. ”Efter en langstrakt proces, med mange gode og professionelle leverandører i spil, er vi i Siemens glade for, at valget er faldet på Compass. Således kan vi fortsætte det samarbejde som i de forgangne år har modnet vores partnerskab i en retning der gør, at vi nu kan tage hul på en ny æra, hvor kundetilfredshed og innovation sættes i højsædet. Compass skal ikke alene drive, men også i høj grad selvstændigt udvikle kontrakten i en output verden. Vi føler os trygge ved at lægge dette ansvar hos Compass og ser over de næste år frem til nye og spændende kundedrevne tiltag”.

Baseret på Siemens og Compass Groups erfaringer, fastholdes et partnerskab altså via evnen til konstant at udvikle sig med hinanden samt gensidigt at kræve et dynamisk og innovativt partnerskab.

Del:
Nyheder