Søndre Campus viser vejen mod grønnere valg

På Søndre Campus, der bl.a. huser Det Juridiske Fakultet, er det på to år lykkedes at nedbringe kødprocenten, altså andelen af kød ud af det samlede varekøb, fra 11,4 pct. i 2021 til 4,8 pct. i 2023.

20 pct. af danskernes CO2 aftryk stammer fra vores fødevarer, og særligt kød er synderen. Det fortæller ny rapport fra den grønne tænketank CONCITO. Ifølge tænketanken så er Danmarks klimaaftryk per indbygger blandt verdens største, og det kalder på handling.

Hvordan det er lykkedes os at komme så langt på Søndre Campus?

– Der er skabt et fuldkomment vegetarisk koncept, Wicked Rabbit, der startede i et mindre køkken på Søndre Campus til i dag, hvor konceptet er i de to største kantiner. Siden er konceptet også blevet indført på andre uddannelsesinstitutioner bl.a. DTU – Lyngby.

– At det er lykkedes at komme så langt på Søndre Campus, har kun ladet sig gøre grundet den store opbakning fra universitetets side over en årrække. Stor tak til blandt andre Kristian Boye Petersen og Søren Höffner for at bakke op om konceptet og sammen være med til at støtte den bæredygtige udvikling.

– Sidst men ikke mindst har vores mange dygtige ansatte hele tiden søgt nye veje for at udvikle spændende lækre vegetariske retter, der har gjort Wicked Rabbit til de studerendes foretrukne spisested. Her især en stor ros til gastronomisk site manager Laila Bjerregaard og markedschef Esben Luplau, der begge har været med helt fra begyndelsen. Og selvfølgelig tak til de mange dygtige kokke og øvrige køkkenmedarbejdere gennem tiden.

Del:
Nyheder