Hvert år besøger 130.000 gæster Nordeuropas største festival – Roskilde Festival til intense dage med musik, kunst og camp-liv. Inden plænen foran Orange Scene fyldes af glade festivalgæster, så har en stor gruppe af frivillige arbejdet hårdt for at få alt til at klappe. Ligesom de også sikrer at Dyrskuepladsen ligner sig selv igen, når festivalen er forbi.
90 % økologi
Igen i år er vi i Compass Group med til at sørge for god mad til de frivillige i dagene op til og efter festivalen, så de kunne sørge for at gøre festivalen til en succes. Daal, hjemmebagt brød, lækre curries og iste bliver serveret i en lind strøm for at mætte travle frivillige. Godt 50.000 måltider bliver serveret for de frivillige i løbet af perioden og 90 % af maden er økologisk. I køkkenet står en række frivillige, som hjælper til sammen med kokke og andet personale fra Compass Group. Det skal gå hurtigt, når så mange måltider skal serveres på samme tid – men teamånden er i top og alle arbejder tæt sammen for at få tingene til at ske.
Wicked Rabbit goes orange
Som noget helt nyt i år, så får festivalens øvrige gæster også mulighed for at smage på de vegetariske retter, når Wicked Rabbit for første gang åbner på Roskilde. Forventningen er at servere godt 25.000 måltider med de vegetariske lækkerier.
Vi har mødt travle markedschef Esben Luplau fra Compass Group, som står for madboderne i løbet af festivalen:
“Det er altid særligt at være på Roskilde. Indtil videre er alt klappet som det skulle” siger Esben Luplau: “Og der har været mange glade mennesker forbi. Nu er vi klar til de næste dages store ryk-ind med håbet om at de tager rigtig godt imod Wicked Rabbit.”
Vidste du at: Vi har brugt mere end 2 ton økologiske, flåede tomater fra vores gode leverandør i Italien til at lave de mange vegetariske retter. De flåede tomater er af den bedste kvalitet, så de giver et godt fundament for smagen i retterne.