Mennesker er grundstenen i alt, vi foretager os

Uddannelse sikrer konstant udvikling

Uddannelse er helt centralt i Compass Group. Ved at prioritere uddannelse investerer vi ikke blot i vores medarbejdernes personlige og faglige udvikling, men også i vores fremtidige succes og arbejde med bæredygtighed.

I vores branche er uddannelse afgørende for at sikre, at vores medarbejdere har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at levere kvalitetsservice til vores kunder.

Samtidig er uddannelse med til at skabe en arbejdskultur, der fremmer personlig og faglig vækst, innovation, effektivitet og professionalisme.

Uddannelse i mange former

Vi har et efteruddannelsesprogram, der er skræddersyet til forskellige faglige behov og karriereveje – lige fra uddannelse af gastronomer til lederudvikling.

Vi har en mangfoldig elevgruppe med næsten 50 elever fra 18 til 59 år, og vi hjælper vores ufaglærte medarbejdere med at blive faglærte. Vores tilgange til rekruttering beror på partnerskaber med organisationer som 3F og erhvervsskoler, der sigter mod at støtte elever, der oplever udfordringer på deres nuværende lærepladser.

For at sikre at sprogbarrieren ikke bliver en udfordring tilbyder vi danskundervisning i arbejdstiden for at forberede medarbejderne til deltagelse i kurser og styrke deres kompetenceniveau.

For vores ledere tilbyder vi en række temakurser samt grundlæggende lederuddannelse. Inden for rengøring tilbyder vi en særlig lederuddannelse for at sikre kompetent ledelse inden for dette område.

_Z4A7564

En sikker arbejdsplads

Alle i Compass Group har et moralsk ansvar for at værne om hinanden, vores kunder, vores gæster og miljøet. Safety First er nøglen i vores HSE-arbejde.

Vores mål er nul skader på mennesker, miljø og materiel samt at kunne tilbyde en sikker, skadefri og sund arbejdsplads og servere mad, som man altid er tryg ved at spise.

Gennem et systematisk HSE-arbejde sikrer vi alle medarbejdere sunde og trygge arbejdsforhold.

Safety First logo_RGB_Colour
Børn fra et julemærkehjem

Sammen om den gode sag

Julemærkehjemmene

Vi har valgt en række mærkesager, som ligger tæt på vores DNA. Julemærkehjemmene er en af dem. Livsglæde og velvære er ikke en selvfølge for alle, men en barndom med et sundt forhold til mad og motion er en god start. Det kæmper Julemærkefonden for dagligt, og vi er stolte partnere, som tager aktivt del i at fremme sundhed, trivsel og glæde for de mange børn. I Compass Group har vi frivillige ambassadører til at optimere vores samarbejde, så vi kan skaffe flere midler til børnene på Julemærkehjemmene i Danmark.

Glad Fonden

Siden 2018 har vi haft et partnerskab med Glad Fonden, Glad Fonden tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Det er vores mål altid at have flere elever fra Glad Fonden i gang på en af vores lokationer.
Læringen går begge veje og beriger os som virksomhed, alt imens forløbet stiller eleven stærkere på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Junior kokkelandsholdet

Derudover er vi også stolte sponsorer af det danske junior kokkelandshold via vores bidrag til Dansk Gastronomisk Union. Vi vil gerne være med til at støtte op om talentmassen indenfor kokkefaget, så vi sikrer Danmarks flotte placering som en af verdens førende madnationer og at det også kommer os til glæde, som en stor arbejdsplads indenfor kokkefaget.

Nyheder