6. februar blev snoren officielt klippet til Folkekøkken på Københavns Universitet, Amager.
Fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen indviede sammen med markedschef fra Compass Group Esben Luplau det nye tilbud til de studerende. Folkekøkken tilbyder hovedsageligt grønne retter og fællesspisning hver torsdag. Hovedformålet er at understøtte et levende studiemiljø, der inviterer til fællesskab og møder på tværs, og hvor de studerende kan mødes om et godt, velsmagende måltid mad.
Overskuddet fra driften går blandt andet til events, der kan understøtte endnu flere sociale initiativer blandt de studerende.