Kompetenceudvikling er en vigtig prioritet i Compass Group Danmark. Et nyt lederudviklingsforløb for souschefer har netop set dagens lys med overskriften verdens bedste wing man.
”At være leder er meget mere end en titel – evnen til at gå forrest, træffe beslutninger og skabe følgeskab er vigtige egenskaber hos kollegerne i vores personalerestauranter. Vi ved, det er en vigtig forudsætning for at skabe gode teams og engagerede medarbejdere. Souscheferne har en nøglerolle i at få hverdagen til at hænge sammen både som wing man til køkkencheferne men også som fyrtårn i hverdagen for øvrige kolleger i en travl hverdag.” fortæller Kristine Dyring, People & Culture Partner i Compass Group Danmark.
På udviklingsforløbet får souscheferne både indsigt i deres naturlige præferencer men også gode redskaber til at forstå andre, kommunikere effektivt og håndtere konflikter.
André Cappelen er en af dem, der deltager på verdens bedste wing man. Han arbejder til daglig i personalerestauranten hos Foss i Hillerød og har arbejdet godt 11 år i Compass Group.
For André har deltagelsen i kurset betydet, at lederrollen er blevet meget mere konkret:
”Jeg har ikke tidligere haft behov for at prøve kræfter med lederrollen, men kurset har rustet mig til, at det bestemt godt kunne være en mulighed i fremtiden. Jeg er blevet bedre til at tage teten i hverdagen og til at håndtere både konflikter og uddelegering af opgaver, når der er pres på. Men vigtigst af alt er, at jeg er blevet bedre til at forstå min egen lederrolle, mine styrker og svagheder og til at være ærlig og åben omkring, hvad jeg er god til og at sige til, hvor jeg har brug for hjælp.”
Tillykke til vores første hold af verdens bedste wing men!