I dag er det offentliggjort, at vores uddannelse af Climate Chefs i vores kantiner er blandt de projekter, som Børsen i 2025 har udvalgt som Børsen Bæredygtig Case.
Som Børsen beskriver det, udvælger de hvert år et antal cases, som redaktionen vurderer, kan være med til at inspirere til grøn omstilling i dansk erhvervsliv, og hvor der er lagt vægt på skalérbarhed, målbar effekt og det er forretningskritisk.
Vi er stolte af at leve op til ovenstående med vores Climate Chef-uddannelse, som er en opkvalificering, der giver vores køkkenansatte kompetencerne, fællesskabet og motivationen til at drive bæredygtig forandring.
For med mere end 100.000 daglige måltider har vi en enorm mulighed – og forpligtelse – til at påvirke fremtidens spiseoplevelser.
Vi har allerede uddannet de første 200 Climate Chefs i vores kantiner, og ambitionen er, at alle vores 350 kantiner skal have en Climate Chef, der fungerer som ambassadør for den bæredygtige omstilling.
Uddannelsen er et afgørende skridt mod vores målsætninger inden for bæredygtighed for 2030:
– 32% reduktion af Scope 3 drivhusgasemissioner inden 2030 (med 2019 som baseline).
-Net Zero i hele vores globale værdikæde inden 2050.
Denne omstilling kræver engagerende mennesker, og derfor handler uddannelsen også om de indre linjer af bæredygtighed – nemlig at skabe mening, drivkraft og nye måder at arbejde på og et fællesskab på tværs af Compass Group for at løfte opgaven.
Du kan finde vores case i avisen Børsen den 6. maj 2025 eller online her hos Børsen her.