Vi har købt 100 m2 jord som eget sociale og økologiske fristed

Det første spadestik er taget i vores nyindkøbte have på Grantoftegård i Ballerup, hvor kollegaer i Compass Group kan mødes for at tage en snak i det fri, eller hvor vi fx kan tage vores elever med ud for at vise, hvordan vi arbejder med jorden, og hvad der kan være af udfordringer med det.

Tæt på naturen og årstiderne 

På vores nye stykke land skal vi følge med i årstiderne, og hvordan vind og vejr påvirker vores afgrøder, komme tættere på, hvordan hr. regnorm arbejder for os i jorden og danne grobund for vores valg af lokale råvarer i sæson.

Vi skal opnå viden, vi kan dele med hinanden, få nye idéer og inspirere, og bruge vores afgrøder til at udvikle og teste nye smagsoplevelser, vi kan bruge ude i vores køkkener, og som gæsterne kan få glæde af på sigt.

Et fællesskab

”Idéen med at få egen have hos Compass Group, er at skabe et lille, men realistisk billede af de forhold grøntsager dyrkes under. På den måde kan vi dele med vores kollegaer, hvorfor vores udvalg af råvarer ændrer sig, hvis vi oplever påvirkninger fra tørke eller ekstremt vådt vejr.

Vi kan også bruge den til at vise tips fra “mormors køkkenhave”, og hvordan man gjorde i ”gamle dage”, når der var overflod af enkelte afgrøder, og det var nødvendigt at sylte, henkoge eller fermentere for at få råvarerne til at leve længere og få glæde af dem hele året,” siger Ulrik Nielsen, som er Manager i vores Food & Excellence team.

Sine Andersen, køkkenchef, som er en del af vores Culinary Counsil, der er med til at inspirere og udfordre vores køkkener, står for at passe vores jord og sørge for optimal arealudnyttelse.

Men som ansat i Compass Group, er du altid velkommen til at kigge forbi for at tage del i udvikling af vores jord, tale om gastronomiske værdier i det fri eller sanke grøntsager.

For som et ordsprog lyder: Du skal have jordet hænder for at forstå planterne.

Del:
Nyheder